Kære Line.
Det er et ufravigeligt krav til gudmor og faddere, at de er døbte med en kristen dåb. Fadderne påtager sig et moralsk ansvar i forbindelse med dåbsbarnets kristelige oplæring, hvis der sker barnets forældre noget, før det bliver voksent.
Man skønner, at en der selv er døbt med en kristen dåb, har de nødvendige forudsætninger for at stå fadder. Derfor er det et krav, at fadderne (og derved gudforældre) selv er døbte.
Birgitte Kragh Engholm
Birgitte er sognepræst. Hun besvarer blandt andet spørgsmål om dåb, navngivning, samlig og parforhold. Birgitte er gift og har 2 børn.