Kære Karin.
Den stikkende smerte kommer formentlig fra dine ledbånd, der trækker sig sammen ved orgasme. Hvis moderkagen løsner sig, vil man få smerter og en livmoder, der er hård som en sten og som forbliver hård. Der kan også komme blødning. Det varer nok nogle uger, før du vil mærke barnet sparke mere regelmæssigt. Hvis du overhovedet er i tvivl, om den bevæger sig nok, kan du altid få en ekstra kontrol hos din jordemoder, så du kan blive beroliget.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.