Kære Charlotte.
Det er ikke direkte farligt for barnet, at du drikker en liter cola om dagen, men måske kan du finde noget, der er bedre - saftevand eller mælk f.eks. Det er bestemt ikke godt at ryge, når man er gravid. Barnet får mindre ilt, og det er rigtigt, at moderkagen fungerer dårligt, når man ryger. Måske kan du få hjælp til at stoppe med nikotintyggegummi/plaster og en samtale med en rygestopinstruktør fra Kræftens Bekæmpelse. Held og lykke med det.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.