Er der risiko ved at have herpes i udbrud ved fødslen?
5441
28-10-1999
Jeg går ud fra, at du med herpes mener herpes på genitalia (kønsdelene). Det er et gammelkendt problem. Den største risko løber man, hvis det er moderens første udbrud, som er voldsommere end de efterfølgende. Du skriver ikke, om du har været voldsomt angrebet de sidste to gange.
Den risko man løber ved at føde vaginalt samtidigt med et udbrud af herpes, er at barnet smittes. Hermed risikerer barnet alt fra let hududslæt til hjernebetændelse. Hvis du ved fødslen har et voldsomt udbrud af herpes på genitalia, vil man på de fleste sygehuse for en sikkerheds skyld foretage kejsersnit.