Hejsa eksperter.
Jeg er en pige på 22 år. Da jeg var ung og dum, blev jeg som 14-årig gravid. Det var så en spontan abort, men ellers ville jeg have haft en kirurgisk.
Da jeg så blev 18, fik jeg en kæreste (er stadig sammen med ham). Der blev jeg gravid på P-piller og fik en spontan abort, ligesom vi faktisk havde glædet os til at blive forældre.
Da jeg så blev 21, besluttede vi os for at smide P-pillerne, og der gik heldigvis ikke lang tid, før jeg blev gravid, og glade blev vi. Men så begyndte jeg at bløde.
Så blev jeg gravid igen, og det resulterede så i en sund og rask søn på 4.835 gram. Jeg havde bækkenløsning fra uge 16 og svangerskabsforgiftning samt alt for højt blodtryk.
4 måneder efter, han blev født, ville vi prøve igen. Vores drøm er, at de kommer tæt op ad hinanden. Han er født den 17. maj 2009, og jeg har haft en abort den 9. november, den 16. december og er gravid igen, men en blodprøve kan vise, at det er endnu en abort, dvs. 6 aborter i alt.
Jeg er så blevet henvist til sygehuset til undersøgelse. Men mit spørgsmål går egentlig på det psykiske, for jeg har svært ved at snakke med lægen om det, da jeg drukner i selvmedlidenhed og hyler, så jeg ikke kan få et ord frem.
Men det bliver værre og værre for hver gang, det sker. Den her gang, da jeg så de 2 streger, havde jeg slet intet håb. Jeg sagde fra start, at det jo alligevel blev en abort.
Men jeg har så meget skyldfølelse og skam. Jeg føler, min kæreste er skuffet over mig og sur på mig. Det ved jeg jo godt, at han ikke er, men sådan har jeg det. Og jeg er bare smadder ked af det.
Mit motto er så op på hesten igen, da jeg jo ikke får et barn mere, hvis ikke jeg prøver.
Alle mine venner er blevet gravide, og jeg er begyndt at mærke en bitterhed over det. Det er jeg forfærdelig ked af, for jeg er ikke et ondt menneske.
Men er min reaktion normal, hvad angår det psykiske? Jeg håber på, at du har tid til at svare mig.
Mange kærlige hilsner fra den fortvivlede Maja, 22 år.
|
© 1999-2025