Vi har en dreng på 10 måneder, som trives rigtig godt, og er en rigtig sød og glad dreng. Men vi har et problem med at have ham med på weekendophold. De sidste to gange har det bare været et kæmpe mareridt.
I starten af januar var vi på kroophold. Vi ankom fredag og havde bestilt en weekendseng til Magnus, hvilket vi i efteråret har haft god succes med, at han sov i, når vi var afsted en weekend.
Vi var nede i restauranten for at spise, og puttede ham i barnevognen, da han jo selvfølgelig ikke skulle ligge alene oppe på værelset, når vi ikke var der. Han faldt i søvn uden store problemer og sov nogle timer.
Så kørte vi med barnevognen, da vi skulle hen i pejsestuen og have en kop te, inden vi skulle i seng. Kort tid efter, vi havde "parkeret" barnevognen igen, vågnede han (og der var INGEN larm overhovedet, der hvor han stod).
Vi blev enige om at tjekke, om alarmen kunne nå op på værelset, så kunne vi lige så godt putte ham i weekendsengen, når han alligevel var vågen, så vi ikke skulle bøvle med at få ham til at falde i søvn igen og så vække ham for at lægge ham ned i weekendsengen en halv time senere.
Alamarmen kunne nå, og han kom op i sengen og sove. Kort tid efter, vi var kommet op på værelset, vågnede han, og så skreg han i knap 3 timer, selv om vi havde tændt lyset. Vi prøvede lidt af hvert, men intet hjalp. Han var ikke engang glad, selv om han var oppe ved os i sengen.
Vi sad med ham, gik rundt på værelset med ham, og til sidst lagde vi ham i barnevognen og gik frem og tilbage på en meget lille gang i en halv time. Han faldt i søvn og sov i 2½ time, og så vågnede han igen og skreg og skreg. Vi gik med ham i barnevognen igen, og så sov han i 2 timer og stod op kl. 6.15.
Vi havde om fredagen fået at vide af lægen, at han havde et lidt rødt øre, så vi havde fået noget medicin til ham, og både sengen og barnevognen (på værelset) var hævet i hovedenden for at tage noget af trykket i øret.
Vi kørte hjem lørdag i stedet for søndag, hvilket jo var rigtig trælst, da vi jo alligevel skulle betale for den ekstra overnatning, som vi havde bestilt. Men vi kunne ikke holde til sådan en nat igen. Lørdag eftermiddag havde han 39,63 grader i feber, så vi var ved vagtlægen, som var sikker på, at det "bare" var en forkølelsesvirus, og det var det også.
Han har hostet siden midten af november og "ralle" rigtig meget. Så i starten af januar (efter vi har besøgt lægen 5 gange) går vi i gang med maskebehandling mod asmatisk bronkitis. Om han har det eller ej, ved vi ikke, men vi tror det, da det virkelig har hjulpet ham meget. Han hoster slet ikke så meget mere, og han raller heller ikke sådan mere.
Så vi tænkte, at det nok var en blanding af hans forkølelsesvirus, og han måske har asmatisk bronkitis, der gjorde, at han ikke var på toppen, og derfor virkelig bare var så ulykkelig den nat.
Så har vi været afsted i denne weekend også. Han nåede at se hele sommerhuset, sidde og ligge og lege lidt, inden han skulle i seng. Han blev puttet i weekendsengen (vi havde taget hans sengeformindsker med for at give ham lidt ekstra tryghed), og han lagde sig sødt til at sove, som han gør herhjemme også.
Han sov rigtig godt indtil kl. 1.45. Jeg gik i seng kl. 1, og nåede ikke selv at falde i søvn, inden han vågnede, så det var ikke fordi, jeg snorkede eller talte i søvne eller sådan. Men han vågnede og var dybt ulykkelig. Jeg måtte tage ham med ud i stuen, hvor han faldt lidt til ro.
Jeg prøvede at putte ham, og han var dybt ulykkelig. Til sidst lykkedes det dog alligevel, og han sov måske en times tid eller to - jeg ved det ikke helt, for en af de andre babyer, der var med, skreg inde ved siden af, da Magnus sov, så jeg fik ikke rigtig sovet så meget, så tiden er lidt uklar.
Men han sov i hvert fald noget tid. Der var ro inde ved siden af, så det var ikke det, der vækkede ham. Men så vågnede han igen og skreg og skreg. Vi tændte lyset, og han blev tilfreds og ville tumle lidt i sengen.
Han ville ikke høre tale om at putte sammen med os, så efter noget tid, hvor han igen var glad, puttede jeg ham i sengen. Han var lidt utilfreds ganske kort, men sov med det samme. Så sov han i knap 2 timer, så var kl. 6.10, og så stod han op.
Han har ikke været forkølet, haft feber eller været besværet af hans måske asmatisk bronkitis denne weekend. Vi kunne ikke se nogen grund til, at han skulle være urolig, udover at han nok er bevidst om, at han ikke er hjemme.
Så vi har virkelig brug for hjælp til, hvad vi skal gøre nu. Vi vil jo gerne være i stand til at tage i sommerhus med nogle venner, eller for den sags skyld på sommerferie til sommer, men vi tør ikke betille noget, sådan som situationen er nu.
Vi har talt om at stille hans weekendseng op i hans værelse og vænne ham til den der, og når han er tryg, så rykke ham ind i et andet værelse i huset, så det ikke er hans "trygge værelse", men alligevel et rum, som han kender, og derfra så rykke ud af huset.
Problemet er jo bare, at der kun er to nætter om ugen, vi har lyst til at prøve det, da vi jo gerne skulle have lidt søvn, når vi skal på arbejde. Men vi har jo selvfølgelig heller ikke lyst til at gøre Magnus "utryg" hver weekend, hvis vi ikke kan "hærde" ham ved at øve-sove i weekendsengen.
Lidt info om hans hverdag: Han har fra 2/1 til 31/1 været i dagpleje ved en meget ung kvinde. Hun er ubeskrivelig sød, kærlig og enormt omsorgsfuld. Hun har lært Magnus, at det er helt okay at lege selv, og at man godt kan gå fra ham.
Herhjemme har vi kunnet mærke en stor forskel på ham. Han er blevet meget mere selvstændig til at ligge og lege selv, hvilket han jo aldrig gjorde før. Vi skulle sidde sammen med ham hele tiden! Nu kan vi sagtens gå ud i køkkenet og lave mad, mens han hygger sig med alt sit legetøj.
I fredags var han så med far i den nye vuggestue, hvor vi var sammen deroppe. Magnus var sammen med far og var meget interesseret i de andre børn, men han var ikke ked af det eller urolig eller noget. Han hyggede sig og spiste varmt mad deroppe, men han sov der overhovedet ikke, så vi mener ikke umiddelbart, at dette kunne have gjort noget på weekendens nat.
Jeg håber virkelig, at I kan give os nogle rigtig gode råd, som vi kan få glæde af i fremtiden. På forhånd tusind tak.
Mvh. Jeannette, 30 år.
|
© 1999-2018