Hej panel.
Jeg skammer mig lidt over mit spørgsmål, men jeg har bakset meget med det de sidste par måneder.
Jeg fik foretaget en kirurgisk abort for 2 måneder siden, mest på grund af, at jeg er midt i min uddannelse. Jeg har det som sådan fint med det, og fortryder ikke mit valg. Men et par dage efter indgrebet tænkte jeg det ordentligt igennem, og har fundet frem til, at min paniske angst for fødsler nok har haft en større rolle i mit valg af provokeret abort, end jeg troede.
Jeg har altid været rædselsslagen for at føde, blive klippet, ende med akut kejsersnit, smerter og lignende. Jeg ved godt, det lyder dumt, det er jo naturligt. Men jeg er kommet frem til, at min frygt for at føde højest sandsynligt betyder, at jeg vil vælge ikke at få børn, hvilket er et stort ønske et par år ude i fremtiden.
Jeg har set på mulighederne for at få planlagt kejsersnit, men jeg har ikke kunnet finde noget, som passer på min situation. Har forstået det som, at man eventuelt kan få foretaget kejsersnit, hvis man har dårlig(e) fødselsoplevelse(r) i bagagen, eller hvis man er psykisk syg. Jeg ved ikke, om jeg vil betegne min frygt som en psykisk sygdom, nok nærmere som en slags fobi. Men hvor "syg" skal man være?
Mit største spørgsmål er dog, hvordan jeg skal håndtere det. Hvem skal jeg snakke med? Jeg har jo ingen jordemoder, og er bange for, at min læge på ingen måde ville tage mig seriøst, hvis jeg kom og sagde, at jeg seriøst ikke tør få børn af frygt for fødslen.
Det blev meget langt, det må I undskylde. Jeg håber, I kan besvare mit spørgsmål eller kan henvise mig til en, som kan.
Mange venlige hilsener Anja, 23 år.
|
© 1999-2025