Jeg venter mit andet barn, men havde problemer med brysterne første gang. Jeg vil høre dig, om disse problemer er noget, man har tendes til, og jeg kan forvente, at det vil opstå igen, eller om det er lidt tilfældigt, det der skete.
Allerede efter 1 dag fik jeg en slags skorper på brystvorterne. Mit barn sugede meget godt og kraftigt lige fra begyndelsen, men der gik et par dage, før mælken løb til, og jeg havde kraftige brystspændinger i noget tid. Jeg måtte massere godt for at få mælken til at slippe, men jeg havde mælk nok.
Allerede 14 dage efter fødslen fik jeg rødme og hævelse og temmeligt mange smerter, men jeg havde en fantastisk god sundhedsplejerske, som kom hyppigt og var god til at vejlede og fulgte alle råd og vejledninger i forhold til at undgå brystbetændelse.
De skorper, som meget tidligt var dannet på brystvorterne, havde udviklet sig til dybe sår, og jeg brugte "gummidupper" til at beskutte med og smurte for at undgå infektion.
Men det blev meget slemt med sårene, og smerterne var slemme, og sundhedsplejersken prøvede at lokke mig til at give flaske, men nej jeg ville amme.
Efter ca. 4 uger var jeg hos fremmed læge, da min egen havde ferie. På det tidsounkt var min mælkeproduktion dalet, men jeg kune stadig holde for. Lægen her tog mig vist ikke for meget andet end en uligevægtig førstegangs mor, og jeg blev sendt hjem.
Ugen efter kom jeg til min egen læge, som sendte mig direkte til indlæggelse. De sugede 200 ml tyk grøn væske ud af det ene bryst og lidt mindre af det andet. Jeg var der i 7 dage og havde dræn i begge bryster, som de skyllede saltvand ind i 6 gange i døgnet for at rense ud, og det virkede, men amningen kunne jeg ikke fuldføre.
Jeg var heldig at slippe for kniven, så kirtlerne er intakte til mit nye barn, men naturligvis er jeg bange for, at historien vil gentage sig. Jeg ønsker inderligt at amme, men er det mon noget, jeg har anlæg for, er mine brysvorter meget sarte og kan jeg eventuelt forebygge?
Jeg vil naturligvis være meget obs på symptomer. Og det skal også lige siges, at jeg ikke på noget tidspunkt havde feber (er åbenbart lidt mærkelig skruet sammen), så det har måske også været med til, at det nåede så langt. "Har du feber? Nej. Ja, men så har du ikke betændelse i kroppen", fik jeg at vide mere end en gang.
Pernille, 36 år (uge 9+5).
|
© 1999-2025