Jeg fødte i november 2003 en fin dreng (Mikkel på 3.700 gram), som dog havde en ret hård fødsel. Mine presseveer var meget dårlige, og hver gang man lige kunne se spidsen af hans hoved, smuttede han op igen, simpelthen fordi mine presseveer ikke var lange nok til at presse ham det sidste stykke ud.
Efter 4½ time med presseveer, hvor jeg var så udmattet, at jeg nåede at falde i søvn mellem hver ve, kom han ud, fordi der lå en jordemoder ovenpå min mave og pressede og én anden jordemoder, der hev fat om hans hoved.
Ifølge min kæreste så det meget voldsomt ud, da min søns hals blev strukket meget langt, og selve oplevelsen af at have en jordemoder liggende ovenpå mig har også skræmt mig rimeligt meget. Burde de ikke have kørt mig til akut kejsersnit?
Jeg fik ve-stimulerende, som ikke rigtig hjalp på trods af ret store værdier, men ellers fik jeg ingen bedøvelse eller noget andet.
Ca. 3 uger efter fødslen opdagede vi en stor bule på Mikkels højre side af halsen. Vi styrtede selvfølgelig straks til lægen, som henviste til Hillerød børneafdeling, der diagnosticerede det som en højresidig torticollis grundet det traumatiske fødselsforløb.
Mikkel har derfor gået til fysioterapeut, og gør det stadig, men er eller frisk og fyrig og har ingen mén overhovedet.
Nu ønsker vi at få vores andet barn, men det er med en del uro i sindet, eftersom det jo uundgåeligt ender i en fødsel. I lang tid har jeg ønsket at føde normalt, altså ikke kejsersnit. Men oplevelsen med Mikkel sidder stadig i både min kæreste og jeg, og vi er bange for en gentagelse.
Hvor stor er risikoen for, at vi kommer til at opleve det samme igen? Min egen mor havde selv dårlige presseveer under begge sine fødsler, så hvor stor er sandsynligheden for, at jeg kan have "arvet" dette og får en dårlig fødsel igen på grund af dårlige presseveer?
Hvis jeg alligevel vælger at føde normalt, er der så noget, jeg kan informere min jordemoder om, som måske vil gøre fødslen nemmere? Og vælger jeg endelig et kejsersnit, tror du så, jeg kan få lov at få det?
Min største uro er, at der skal ske noget med vores barn. Jeg kan selv klare alverdens smerter, men tanken om, der skulle ske noget med vores barn på grund af fødslen, er mere, end jeg kan udholde.
Hvad ville du vurdere til at være mest sikkert - almindelig fødsel eller kejsersnit? For jeg er ret sikker på, at det kunne være endt langt værre, end det gjorde første gang, selvom Mikkels torticollis også gav os kamp til stregen.
Håber du finder tid til at besvare mit spørgsmål.
Mange hilsner Gitte, 26 år.
|
© 1999-2021