Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 GRATIS!  LÆS DET NYE "GRAVIDA" GRATIS

Læs den nye udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig med alt om den positive graviditet og fødsel. Læs det gratis her

Min søn på 6½ år er meget distræt

 8213  01-03-2005

Jeg er mor til en dejlig og glad knægt på 6½ år, der lige er startet i børnehaveklasse. Han er en dreng, som alle omtaler som meget intelligent og vidende. Blandt andet er hans børnehaveklasselærer meget imponeret af hans sproglige kunnen og hans generelle viden om alt.

Han kan stave og regne en smule (staver ifølge klasselæreren en smule bedre end de andre i klassen). Han er videbegærlig og meget fantasifuld og taler gerne meget (udviklede tidligt et godt sprog og legede ifølge sundhedsplejersken fantasilege et godt stykke tid inden, man skulle kunne den slags).

Han kan motorisk det, han skal, og er (i al fald herhjemme) ikke nogen forsigtig dreng. Han har venner (få men gode) osv. osv.

Det er jo alt sammen fint. Problemet er bare, at jeg er en smule bekymret for hans distræthed! Allerede i børnehaven var pædagogerne fokuserede på, at han altid var den sidste, når der skulle spises, trækkes i overtøj osv. De kollektive beskeder fløj henover hovedet på ham.

Det samme sker i skolen, hvor læreren siger, at han sagtens kan koncentrere sig i længere tid af gangen, når først han kommer i gang, men at tingene ofte skal siges specielt til ham, og at han til tider kommer i gang så sent, at de andre er ved at være færdige.

De praktiske ting kokser altså lidt, og det er som om, rutiner (som at huske sine ting, når man går fra skolen, pakke sin madkasse væk, "følge gruppen" når de andre f.eks. giver sig til en opgave m.v.) ikke hænger ved. Han er ligesom ikke altid til stede i nuet.

Vi har valgt at sende ham i skole, fordi han på faktisk alle andre punkter end lige den med det praktiske (distrætheden) virker mere end parat (samme karakteristik giver læreren. Ved en skolemodenhedstest måbede psykologen over, hvorfor den dreng dog skulle "testes", for han var da et af de mest velfungerende osv.

Ofte anser andre ham for lidt umoden, men den indlevelsesevne og empati han lægger for dagen, og hans reflekteren over ting, viser for os det modsatte.

Jeg vil godt vide, om I har et bud på, om han kan have et reelt problem, hvordan man f.eks. kan teste korttidshukommelse (når man leger "kimsleg", er han mildest talt ikke nogen ørn), og i det hele taget om ovenstående giver jer mulighed for at vurdere, om hans "distræthed" er problematisk. Med håbet om et svar.

PN, 29 år.

Læs eksperternes svar



GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.





© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook