Kære eksperter.
Jeg er klar over, at der er blevet spurgt om dette emne før, men jeg har så mange ekstra ting omkring emnet, at jeg ikke føler, at jeg har fået helt svar.
Min pige er snart 7 måneder. Hun er blevet ammet fuldt. Da hun var et par måneder, fik hun brystmælk og vand i flaske, hvilket hun tog uden problemer.
Da hun var ca. 4 måneder, begyndte jeg (efter råd fra sundhedsplejerske) at tilbyde hende lidt tynd majsgrød, økologisk hjemmelavet på brystmælk på grund af mulig eksem. Det havde hun selvfølgelig lidt svært ved, men vi kom da hen til det punkt, hvor hun kunne spise op til 10-15 skefulde nogenlunde uden problemer efter ca. 2 uger.
Så begyndte jeg at gøre grøden tykkere (igen efter samråd) og tilbød hende også kartoffelmos. Siden da har jeg ikke kunnet få hende til at spise andet en brystmælk. Det lyder umiddelbart som om, hun så skal tilbage til den tynde grød igen. Men der har vi været.
Jeg gik tilbage til kun at amme i 2 uger. Derefter har hun fået brystmælk på ske (for at gøre hende vant til skeen igen) i 2 uger (sammen med bryst). Det lapper hun lige i sig så flot. Derefter har hun fået tilbudt tynd grød 2 gange om dagen i 2 uger. Men hele hendes hoved krøller sammen, når hun får det.
Så har rådet lydt på at finde ud af, hvad hun kan lide og så give hende det. Så hun er blevet tilbudt kartoffelmos, grøntsagmos, små stykker brød med smør, spaghetti, bananstykker, peberfrugt og flere forskellige varianter købegrød. Vi har én gang lavet grød på Profylac, da jeg ikke havde noget mælk at malke ud af. Dette resulterede i, at hun kastede op halvdelen af natten. Så hun har det altså ikke så godt med Profylac.
Hun er i mellemtiden også stået af flasken, også selvom der er brystmælk i. Det eneste hun lapper i sig ved bordet er vand, brystmælk og sødmælk i kop eller på ske. Jeg kan nogle gange få hende til at smage på et lille stykke brød med smør, men det bliver ikke til mere end et ad gangen. Så vil hun ikke have mere. Hun står vandret i stolen, når der er andet end mælk eller vand på hendes ske eller i hendes kop.
Jeg har ammet hende 2-3 gange om natten, siden hun var 2 måneder. Så her kunne det godt lyde som om, hun bare ikke er sulten nok. Men ak. Vi er begyndt kun at tilbyde hende lidt vand om natten. Så hun spiser ikke fra kl. 19.30 til kl. 6. Det går meget godt. Når hun så vågner kl. 6, savler hun over mig som en lille hund af sult.
Men lige så snart havregrøden kommer på bordet, kommer der ingen ting ind. Selvom jeg så venter til kl. 7.30 og så tilbyder hende det igen, er svaret nej tak. Så jeg ender med at sidde at spise halvkold havregrød selv, mens hun kigger på (for at vise hende, at det smager dejligt).
Lige nu er rutinen sådan, at hun sover 2 gange om dagen ca. 2 timer ad gangen. Derimellem får hun tilbudt mad en halv time efter hun er vågnet og bryst en time før hun skal sove. Dvs. 3 gange om dagen får hun bryst, og 3 gange får hun tilbudt mad.
Min datter er til dagligt den mest smilende, veltilpasse og glade pige. Hun tager flot på, og mine bryster bugner med mælk. Hun er sågar begyndt at kravle, så på nogle punkter ligger hun pænt i sin udvikling. Men tydeligvist er der et og andet, jeg gør forkert. Men hvad?
Jeg synes, jeg har været tålmodig og kunne for den sags skyld sagtens blive ved med at amme. Hun er bare ved at være så stor, at det nok ikke bliver lettere senere. Desuden vil vi gerne have et barn mere meget snart, så jeg får altså brug for mine ægløsninger, som ikke har vist sig endnu.
Jeg har fået mange råd og idéer, som vi har fulgt, og jeg har været fuld af mod og tro på, at det nok skal gå hele tiden. Men de mange nederlag har sat sine spor, så jeg er ærlig talt blevet noget modløs, hvilket jo ikke hjælper spor.
Det sidste råd jeg har fået lyder på at give hende en "kold tyrker" - altså bare stoppe med at amme fra den ene dag til den anden og ikke trappe ned. Dette ligger noget fra min indstilling til børneopdragelse, men jeg kan snart ikke tro på flere idéer, der ikke duer.
Jeg håber, at der sidder en lille fe imellem jer, der kan trylle et dejligt svar sammen, som virker.
De kærligste og lidt trætte hilsner Kamilla, 25 år.
|
© 1999-2021