Min første fødsel var rimelig kompliceret, idet jeg fødte et barn, der var næsten et kilo større end forventet (4.700 gram). Det var en meget lang og pinefuld fødsel, hvor jeg fik pethidin to gange. Til slut sad hun fast og brækkede kravebenet (jordemoderen var i tvivl, om hun havde brækket det, idet hun trak i barnet for at få det ud).
Min anden fødsel var rimelig ukompliceret. Barnet var noget mindre (3.800 gram), og jordemoderen var forberedt på en eventuel vægtoverraskelse.
Begge gange fødte jeg liggende på ryggen med benene mere eller mindre fastlåst i disse metal-tingester (jeg ved ikke hvad de hedder). Det er en meget smertefuld stilling, idet veerne sidder i lænden, ligesom jeg ikke føler, at jeg kan arbejde ordentlig med.
Derudover har jeg mange kramper i benene, som bliver ignoreret, og som jeg ikke selv kan gøre noget ved i denne stilling. Jeg føler mig således meget fastlåst og passiv i denne fødestilling.
Mit spørgsmål er: Er det virkelig nødvendigt at føde på denne måde? Handler det om de mulige store børn? Jeg bliver sat igang ved 4.000 gram, men man kan selvfølgelig tage fejl af vægten igen.
Hvad med en fødestol eller en stående fødsel? Under alle omstændigheder en fødestilling, hvor jeg kan have ryggen fri og lidt mere bevægelighed?
Mvh. Helle, 36 år.
|
© 1999-2025