Min mand og jeg er på nuværende tidspunkt i behandling for barnløshed. Vi har længe talt om, at det kunne være dejligt at adoptere. Vi er sikre på, at det er en lige så smuk oplevelse, på hver sin måde, at hente sit barn i udlandet, som at føde det selv.
Min mand og jeg blev gift 4/7-03. Jeg er 25 år og snart færdiguddannet pædagog. Min mand er 36 år og er halvvejs i sit studie til folkeskolelærer. Vi har boet sammen i snart 2 år (min mand har fremlejet sin lejlighed og har derfor folkeregisteradresse andet sted, men har postadresse hvor vi reelt bor).
Jeg har læst en masse om adoption her på nettet, men jeg må indrømme, at reglerne er mange og indviklede. Derfor har jeg nogle konkrete spørgsmål.
Hvornår er det muligt at gå igang med ansøgning om adoption (vores fakta taget i betragtning - blandt andet længden på vores forhold/ægteskab)? Jeg ved, man ikke må være i behandling for barnløshed, men gælder det fra det tidspunkt, man udfylder de første papirer, eller er det først senere?
Kan vi nå at adoptere en baby, min mands alder taget i betragtning?
Hvilke krav er der om bolig? Vi bor på nuværende tidspunkt i en 2-værelses lejlighed men flytter snart ind i en 3-værelses.
Er det muligt at adoptere et søskendepar?
Da vi ikke er rige (pædagog- og lærerløn), bliver jeg nødt til at spørge, om der er forskel på priser i forhold til adoption, og om det er billigere at adoptere 2. gang.
Jeg håber meget, I har tid til at svare på alle mine spørgsmål. På forhånd tak.
Mvh. Hans (36 år) og Linda (25 år).
|
© 1999-2021