Jeg fødte min datter ved kejsersnit efter et lang forløb, der var startet med veer i det små fredag formiddag og efterhånden tiltog i styrke lørdag dag og nat. I forvejen var jeg gået 10 dage over tid, så lørdag aften tog vi på hospitalet for at få tjekket barnet. Her fik jeg at vide, at fødslen var i gang, og at jeg skulle gå hjem og hvile mig. Jeg sov ikke natten mellem lørdag og søndag pga. ve-smerterne og var derfor allerede her meget træt.
Søndag morgen kl. 7 gik vandet, og kl. 8 tog vi på hospitalet. Jeg var kun åbnet 1 cm, hvilket slog mig helt ud efter så mange timer med veer. Kl. 8 til ca. 12 prøvede de at give mig pethidin til at få hvilet. Det hjalp ikke, og brusebad hjalp heller ikke. Jeg blev mere og mere træt og pint af smerterne.
Søndag over middag kommer jeg på fødegangen, får et epidural og vestimulerende drop for at sætte gang i det hele. Jeg åbner mig uendeligt langsomt. Sådan ligger jeg frem til kl. ca. 20.00 søndag aften, indtil jeg nægter mere ve-stimulerende drop, idet jeg er helt udkørt ovenpå den ene ve direkte ovenpå den anden i flere timer.
Kl. ca. 21.00 søndag aften beslutter de at give mig kejsersnit udfra følgende ting: Barnets hovedet er ikke langt nok nede i bækkenet og har ikke "skruet" sig ned, men står ligepå og "banker på", jeg har en fødselssvulst i skeden samt det, at jeg er meget udkørt. Endvidere har jeg kun åbnet mig 7-8 cm.
Det viser sig også, at barnet er meget stort (3.800 gram), når man tænker på, at jeg er meget lille (1,56 meter).
Denne fødsel har i den grad taget modet fra mig mht. til naturlig fødsel i fremtiden. Ikke nok med det, mistede jeg 1.200 ml blod, idet livmoderen ikke trak sig sammen ovenpå operationen. Jeg måtte derfor have en blodtransfusion på 3. dagen efter fødslen.
De første mange uger efter var jeg så afkræftet, at jeg havde svært ved at tage mig af mit barn. Heldigvis kunne jeg da amme hende. Jeg har siden talt med jordmoderen, som mente, at jeg næste gang godt kunne bede om at føde ved kejsersnit på grund af forløbet, fordi barnet var så stort og fordi mit bækken måske er for lille.
Jeg vil lige tilføje, at jeg i graviditetens sidste måneder gik til en del kontrol for svangerskabsforgiftning, idet jeg havde højt blodtryk. En ny graviditet og udsigten til et lignende forløb er nok til at sætte blodtrykket i vejret.
Hvordan vurderer du mine muligheder for kejsersnit, og hvordan skal jeg bære mig ad?
Lone, 30 år.
|
© 1999-2025