Mange gravide tror, at fosteret undersøges for misdannelser, når de bliver scannet, men det gælder kun ved ca. halvdelen af scanningerne.
Det er kun ved den såkaldte type 2-ultralydsscanning, at fosteret undersøges for misdannelser og manglende arme og ben. Ved type 1-scanningerne er det kun fødselstidspunktet, der fastslås.
I en spørgeskemaundersøgelse fra Vejle Amt troede 2/3 af de 1.400 adspurgte kvinder, at formålet med ultralydsscanningen var at finde misdannelser hos fosteret.
"Det er ikke fair, hvis scanningen bliver præsenteret som barnets første helbredsundersøgelse", udtaler jordemoderlærer Jette Clausen.
Kilde: Kristeligt Dagblad
25-02-2002

|