Kære Louise.
En kvinde har i Danmark ret til jordemoderbistand, uanset hvor hun vælger at føde. Så selvfølgelig kan du føde hos din veninde.
Måske skal du overveje, om du vil føle dig mere tryg hjemme hos dig selv. Meget plads er der jo sådan set ikke brug for.
Mht. lyde kan man jo lige hænge en seddel op i opgangen med "vi føder", så naboer ikke tror, der er noget galt hos jer.
Jeg synes, du skal bede om en hjemmekonsultation med din jordemoder, så I sammen kan finde ud af, hvad der vil være muligt og rarest for dig/jer.
Men igen - vælger du at føde i din venindes hjem, er det helt OK. God fornøjelse.
Med venlig hilsen Anne Persson
|